Simone Birch
Mit navn er Simone Birch og jeg er uddannet jordemoder. Jeg bor i Horsens sammen med min mand og vores to børn.
Jeg blev uddannet jordemoder i sommeren 2017 og har siden jeg blev uddannet arbejdet som jordemoder på flere forskellige fødegange. I oktober 2024 startede jeg min egen lille jordemoderklinik, og ved siden af dette arbejder jeg fortsat som jordemoder på fødegangen på Regions Hospitalet Horsens.
Jeg føler mig enormt heldig, at få lov til at kombinere de to ting og være med i hele forløbet omkring en graviditet og fødsel, og det er også det som driver mig, at støtte, styrke og skabe tryghed for kommende forældre.
Min drøm er at min jordemoderklinik er et sted, hvor du oplever nærværende, kompetent og hjertevarm jordemoderstøtte - i rammer hvor der er masser af tid, ro og plads til dig.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Kærlig hilsen
Jordemoder Simone

Behandlinger

Behandlinger under graviditen
Jordemoderkonsultation
Få god tid, ro og nærvær til at tale om alt det, der fylder for dig og jer i graviditeten. Dette kan være et supplement til de offentlige tilbud eller et forløb, hvor I følges hos mig.
Gravidmassage
En blid og afslappende massage, som giver ren velvære til din gravide krop. Den kan lindre almindelige gener som bækkensmerter, væske og spændinger.
Rebozo
Blid rystelse og massage med mexicanske tørklæder. Behandlingen giver dybdegående afspænding, kan lindre graviditetssmerter og hjælpe barnet med at indstille sig i bækkenet.
Akupunktur mod graviditetsgener
En mild behandlingsform, som kan lindre mange almindelige graviditetsgener som bækkensmerter, kvalme og væske i kroppen.
Fødselsmodnende akupunktur
En mild behandlingsform, der hjælper din krop mod en spontan fødsel ved at understøtte kroppens evne til at lave veer. Gives fra uge 37+0.
Fødselsmodnende behandling
En kombination af flere behandlinger (akupunktur, rebozo og/eller gravidmassage), som hjælper din krop på vej mod en spontan fødsel. Gives fra uge 37+0.
Hindeløsning
Kan hjælpe med at få fødslen til at gå spontant i gang, især når terminsdatoen er passeret. Tilbydes fra terminsdatoen (uge 40+0), hvis kroppen er klar.
Behandlinger efter fødslen
Efterfødselssamtale
Giv jer selv en fin afslutning på forløbet. Vi taler om det, som fylder for jer, og får talt fødslen igennem, uanset om oplevelsen var god eller kompliceret.
Efterfødselsmassage
En blid og afslappende massage, som alle nybagte mødre fortjener efter en fødsel. Den starter med en kort samtale for at afdække dit fysiske og psykiske velvære.
